E/F Palermohus
Velkommen til E/F Palermohus hjemmeside
Denne side er både ment som et nyttigt værktøj til foreningens nuværende beboere, men er også udarbejdet til brug for folk, der kunne være interesserede i at flytte ind i ejerforeningen og gerne vil vide lidt mere om, hvad man kan forvente ved indflytning.
Palermohus er bygget i 1936-37 med indflytning i sommeren 1937. Ejendommen er, som billedet ovenfor også viser, bygget i røde sten.
Ejendommen indeholder 174 lejligheder fordelt på 2- og 3- værelseslejligheder på henholdsvis ca. 50 m2 og 75-90 m2.
Ejendommen er løbende renoveret og har således indenfor en 10-års periode fået lagt nyt tag, udskiftet vinduer og altandøre, anlagt ny, flot gård, fået udskiftet faldstammer og vandrør og senest bl.a. fået installeret nyt varmeanlæg og opsat nye radiatorer i hele ejendommen. Der arbejdes løbende i bestyrelsen for videre forbedringer med et konstant øje på samtidig at holde fællesudgifter på et acceptabelt niveau for en ejendom af sin størrelse og alder.
Ejendommen gennemgår ultimo 2007 og løbende igennem 2008 en større renovering, der blandt andet indebærer forbedret indeklima og varmefordeling i alle lejligheder, da der vil blive etableret naturlig ventilation og udskiftet varmeanlæg i hele ejendommen.
Ejendommen vil efter denne renovering både fremstå og være i den bedst mulige tilstand.
- herunder den fælles gård i Palermohus
E/F Palermohus består af adresserne Messinavej 7-9, Palermovej 1-11, Venedigvej 8-10 og Caprivej 2-12, 2300 København S.
Beliggenhed
- se ovenfor under 'Relevante links'.
Ejendommen er beliggende blot 5 minutters gang fra Lergravsparken Metrostation og Lergravsparken med grønne arealer og legepladser.
Ejendommen ligger som nr. 2 fra Øresundsvej, hvorfor støj fra offentlig vej er meget begrænset.
Ligeledes er den for nylig indviede Amager Strandpark også til at nå til fods inden for 5-7 min. fra ejendommen. Amager Strandpark byder som bekendt på lange strande, caféer og mulighed for mange forskellige former for vandsport, bl.a. kajak, kite-surfing etc.
- herunder udsigten fra taget mod syd-sydvest med Øresundsbroen i baggrunden

- herunder udsigten fra taget mod øst, hvor havet kan ses i baggrunden
Indkøbsmuligheder
Skråt overfor ejendommen på Messinavej er der indkøbsmulighed i Aldi, 2 min. væk ligger der på Backersvej en Netto.
Er man på cykel, kan både Amager Centret og Amagerbrogade nås indenfor 5 min.
Transport
Ejendommen ligger som sagt blot 5 minutters gang fra Lergravsparken Metrostation. Metroen kører kontinuerligt ind mod byen (Nørreport og Kongens Nytorv) og ud til Københavns Lufthavn i Kastrup.
Ligeledes er der fra Metrostationen mulighed for at tage bussen, 2A, ind til byen.
Centrum (Christiansborg, Strøget) kan på cykel, alt efter tempo, nås på mellem 10 og 15 min.
Skoler, daginstitutioner etc.
Der ligger både skoler og daginstitutioner i umiddelbar nærhed af ejendommen ved bl.a. Lergravsparken og Lergravsparken Metrostation. |
|
Vidste du...
- at E/F Palermohus kun ligger 5 minutters gang fra nærmeste Metrostation, Lergravsparken?
- at Amager Strandpark kan nås til fods fra ejendommen på 5-7 min.?
- at du kan skrive til bestyrelsen på bestyrelsen@palermohus.dk i tilfælde af spørgsmål, klager eller andet?
Relevante links:
Metroen
Amager Strandpark
Københavns Kommune
Her ligger E/F Palermohus (dette link fører dig til Krak.dk - tryk på 'tilbage' i din web-browser for igen at komme til denne side.)
| |
|